Jeld-Wen opruster på yderdøre

Dørproducenten Jeld-Wen opruster nu på yderdørssortimentet og udvider to af deres mest populære yderdørsserier med flere designs og tilvalgsmuligheder.

Jeld-Wen Door Solutions, Danmarks førende dørproducent, udvider nu to af deres mest populære dørserier, Character og Clever-line.

– Med denne sortimentsudvidelse bygger vi oven det, vi ved, forbrugeren vil have. Character og Clever-line er to af vores mest populære yderdørsserier, og nu får boligejerne endnu flere designs at vælge i mellem og et endnu bredere udvalg i tilkøb af forskellige funktioner til døren, fortæller Tara Hasselgård, produktchef i Jeld-Wen Danmark.

En dør med personlighed

Character-døren, der kendetegnes ved sine helt særlige glasudskæringer uden lister, søm og skruer, har ikke engang været på markedet i et år, men er på rekordtid blevet en af Jeld-Wens mest populære yderdøre. Nu udvides serien med syv nye designs, hvilket giver i alt 15 designs at vælge i mellem.

opruster på yderdøre
opruster på yderdøre

– Jeg tror, at danskerne er vilde med Character-døren, fordi dens glasudskæringer åbner op for en helt ny verden af unikke og personlige hoveddøre. De syv nye designs er udviklet specielt til moderne entréer i funkisstil, alle med et meget rent og enkelt udtryk. Dog med undtagelse af Prisma, som med sine farverige glasruder skaber et særligt lysindfald i entreen, fortæller Tara Hasselgård.

Character-serien udvides også med valgmuligheder såsom dobbeltdør, ekstra brandbeskyttelse samt bredere og højere mål end standardstørrelsen, hvilket ifølge Tara Hasselgård er noget, som vi vil komme til at se meget mere til i fremtiden.

Flere funktioner til døren

Den anden serie, som oprustes, er Clever-line. På netop denne yderdørsserie har der været en stigende efterspørgsel på større variation i valgmulighederne, og disse krav opfyldes nu med adskillige nye tilvalgsmuligheder, der imødekommer købernes individuelle behov.

Som noget helt nyt kan man nu gøre døren ekstra sikker ved at vælge en 3-punktslås, og hvor Clever-line før kun blev leveret i farven hvid, er det nu muligt at vælge mellem fem forskellige farver. Derudover gælder udvidelsen af tilbehør til Clever-line bl.a. også flere standardstørrelser, et større udvalg af glas, samt mulighed for specialmål, sparkeplade og dørspion.

De nye designs og tilvalgsmuligheder er netop introduceret på markedet i oktober 2013. Læs mere på www.jeld-wen.dk.