Som hesteejer er det fantastisk at kunne have hesten i baghaven, som man siger. Man kan indrette grunden ligesom man har lyst og anlægge lige præcis de ridestier, man har lyst til. Selvom der ikke er nogen officielle krav om at bære ridehjelm, når man rider i egen have og stier, så er det stadigvæk fornuftigt at bruge hjelm, barn som voksen. Uheldet kan lige såvel være ude derhjemme som på rideskolen eller opstaldningsstedet.
Billig eller dyr ridehjelm?
Dit hoved er dit aller dyrebareste. Det kan derfor godt betale sig i at investere i at passe på det. Du kan naturligvis få ridehjelme til et par hundrede kroner, som måske også er godkendt i forhold til gældende EU regler. Men det betyder ikke, at de er lige så gode som de dyrere hjelme af bedre kvalitet. Det er heller ikke givet, at hjelme med sten, glitter og glimmer til svimlende summer er bedre end dem fra mellemprislejet.
En af de vigtige ting, når du vælger hjelm, er, at den kan tilpasses bedst muligt. Nogle af højkvalitetshjelmene kan specialdesigns efter eget ønske. Gå efter en hjelm, der kan justeres i hovedomkredsen. Det er vigtigt, at den sider tæt ti hovedet for at kunne afbøde stød, men den må naturligvis ikke klemme, da den så kan give hovedpine og du måske er mere tilbøjelig til at springe over hjelmen, fordi den ikke er komfortabel at have på.
Her er de bedste mærker inden for ridehjelme
Nogle af de bedste hjelme produceres af CASCO, One K, HKM og Focus. HKM og Focus er kendt for at producere rideudstyr til overkommelige priser, så her får du hjelme i god kvalitet til en god pris. CASCO Mistrall og CASCO Nori (børneridehjelm) er klassikere med mange år på bagen, der bare fungerer. One K laver den bedste premium hjelm.